Vintilbud

Fransk vinuge i Lidl (Fra søndag 01.03.15)

Fra på søndag må man sige at Lidl går satser offensivt på vin. En 12-siders avis udelukkende med franske vine fra stort set alle egne i Frankrig. Der er alt fra almindelige bordvine til større grand cru classé’s.
Har man ikke papirudgaven tilgængelig, så kan avisen læses online her: http://tilbudsavis.lidl.dk/8d3baa5d-a948-4c03-9d70-b7647dd153f2/#/1
Personligt hæfter jeg mig ved følgende vine:     

FEINSCHMECKEREN:

2010 Chateau Lafon-Rochet Saint Estephe. 389,- pr. fl.
2010 var et knaldgodt år I Frankrig og denne vin er altså blandt de bedste cru-slotte i Frankrig. (4. cru vin). Til sammenligning koster denne vin 499,- hos Kjær og Sommerfeldt. Anbefaling: KØB OG GEM!

2012 Chateau Enclos Haut-Mazeyres Pomerol 169,- pr. fl.
Helt klart et at de bedre år efter superårgangene 2008, 2009 og 2010 for Pomerol, så der er helt sikkert være noget værdi i denne flaske. Gilbert & Gaillard har flere gange rated vine fra dette slot meget højt, dog uden at man skal tillægge det alt for meget værdi. Prisen er rimelig i forhold til hvad man skal forvente på markedet.  Anbefaling: Køb og gem!

2003 Chateau Grand Corbin Saint-Emillion Grand Cru 149,- pr. fl.
Vinåret generelt har fået 90/100 af Robert Parker. De sidste 15 år har der kun været 2 super år i St. Emillion, nemlig 2001 og 2005. Derudover har 2008, 2009 og 2010 være 90+ år. Så 2003 har lige nøjagtigt sneget sig med i de fine selskab, hvorfor der vil være mulighed for at finde en god vin til kælderen i netop denne vin.  Som bonusinformation kan det nævnes at vinen har fået 4.0 i vivino med en gennesnitlig pris på 164 DKK.
Anbefaling: KØB, bør drikkes før 2020.

2013 William Nahan Chablis 99.- pr. fl.
Min forkærlighed for Chablis kan have smittet af her. William Nahan  er kendt for sin 1’er cru, som er eminent. Er der blot overført en smule af dette i denne flaske, så er det en fantastisk vin til prisen. Vinen har ganske lidt fadlagring og ganske lidt restsukker 2 g/l. Derudover holder den 12,5%.
Anbefaling: KØB, drikkes indenfor de næste 3-4 år.

HVERDAGSVIN:


2011 Chateau Taffard Medoc 69,-
2012 Merechal Bourgogne Chardonnay  59,-
2009 Goldbert Grand Cru Riseling 79,-
Generelt skal man ikke være bange for at købe 2011 Bordeaux vine, da det var et rimeligt år. Vinene er friske lette med rød frugtsmag fremfor smag af mørke bær. Vinene har en god portion frisk syre, som går godt til animalske fødevarer.

2012 Cellier Des princes Côtes du Rhône Villages 49,-

FLOPKØB:

2012 Chateau Sanche Sauternes 99.- pr. fl.
2012 var et skandale år for Sauternes. Flere at de helt store huse var nødsaget til at deklassificere hele deres produktion. Jeg ville springe over denne vin.



2011 Chablis All our Classics (26.02.15)


Jeg var forbi Superbrugsen i Lystrup og der stødte jeg på et tilbud på en Chablis fra Ligny-le-Châtel. Det er det nordligste område, hvor der produceres Chablis. Dette er samtidig med til at give lidt mere syreholdig og sprød Chablis. Vinen her er AOC-godkendt og der produceres ikke større vine i dette område – se evt. kortet over Chablis.  Vinen er på 100% Chardonnay, som den skal være.  Netop denne vin med brandet ”All our Classics” er meget ført i Norge i COOP’s butikker.
For lige at repetere, så var 2011 et generelt varmere år, og derfor mere sødme og fedme i Chablis fra dette år. Derudover bør denne vin drikkes snart, da den er moden nu.  Den kan dog godt gemmes i 1-2 år endnu, med risiko for at den bliver flad, da det var et jævnt godt år.
Jeg tror der er tale om et lokalt tilbud, da den ikke fremgår af Superbrugsen’s tilbudsavis.

Oprindelsesland: Frankrig Chablis, Ligny-le-Châtel
Drue : 100% Chardonnay
Alc. : 12,5%
Serveringstemperatur: 7-10
Madsammensætning: Aperitif, fisk, forretter, skaldyr eller cremede oste.

Pris : Set i lokalt i Superbrugsen i Lystrup til 69.- pr. fl.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar